Strømpeforing af rør, skorsten og affaldsskakt
Strømpeforing af rør er en effektiv teknik, som er mest udbredt i forbindelse med renovering af gamle kloakrør. Hos JAC Kloakteknik A/S har vi videreudviklet teknikken, så vi også kan bruge den til renovering af rør, som eksempelvis ventilationskanaler, skorsten og affaldsskakt.
Få et godt tilbud
Hvad er strømpeforing?
Strømpeforing er en effektiv renoveringsteknik, hvor vi kan renovere utætte rør i stedet for at udskifte dem. Med en strømpeforing skaber vi et nyt, tæt rør indeni det eksisterende ved hjælp af en filtstrømpe.
En strømpeforing giver en stor økonomisk besparelse for dig sammenlignet med en traditionel rørudskiftning. Samtidig er strømpeforing en effektiv metode, som er til mindst muligt besvær for beboerne. Fordi vi ikke skal udskifte rørene, men blot tætne de eksisterende, kan vi som oftest klare arbejdet på en enkelt dag. Det er tilmed den bedste løsning for miljøet.
Strømpeforingen sikrer, at du får det fulde udbytte af dit nye ventilationssystem, da du ikke længere risikerer et øget energiforbrug på grund af utætte rør. Det giver et bedre indeklima og en lavere elregning.
Hvordan laves en strømpeforing?
Når vi skal lave en strømpeforing, starter vi med en grundig TV-inspektion af kanalerne, så vi kan se, hvor omfattende problemet er, og om der er behov for en afrensning. Når vi installerer en strømpeforing har vi kun brug for adgang til kanalens start- og slutpunkt. Herfra kan vi nemlig føre en polyesterstrømpe ind i den utætte kanal, som herefter hærder og lægger sig som ny, tæt foring i den gamle kanal. Vi tilpasser strømpen til den enkelte opgave, så vi er sikret et tæt og effektivt resultat hver gang.
Hos JAC Kloakteknik A/S udfører vi strømpeforing af både ventilation, skorsten og affaldsskakt. Læs mere om de forskellige metoder herunder.
Strømpeforing af rør
Når rør, som eksempelvis bruges til ventilationskanaler bliver utætte, kan det medføre store gener for bygningens beboere: Nedsat funktion, øgede omkostninger til strøm og vedligeholdelse, dårligt indeklima og lugtgener.
Hvis ventilationskanalen skal fjernes og en ny efterfølgende skal implementeres, kan det hurtigt blive en dyr og omfattende affære. Derfor tilbyder vi at lave en strømpeforing, som sørger for at tætne ventilationskanalerne. På den måde opnås et bedre indeklima og en lavere elregning, da du slipper for unødigt energiforbrug, som utætte rør kan medføre.
I mange tilfælde kan strømpeforing af rør være en god løsning.
Strømpeforing af skorsten
Strømpeforing kan også bruges til at tætne gamle skorstene, så de omdannes til nye, tætte ventilationskanaler. På den måde kan en gammel skorsten anvendes som ventilationskanal f.eks. til køkkener og badeværelser i lejlighedskomplekser.
Strømpeforing af affaldsskakt
På samme måde som med gamle skorstene, kan man også benytte strømpeforing ved gamle affaldsskakte, så de omdannes til nye, tætte ventilationskanaler, der giver større udsugning.
Det kan f.eks. være en fordel i etageejendomme, hvor stueetagen kræver større udsugning end den nuværende.
Vi hjælper dig med din strømpeforing
Hos JAC Kloakteknik A/S er vi specialister i strømpeforing af ventilationskanaler, skorstene og affaldsskakte. Vi bruger den samme teknik, som vi kender fra strømpeforing af kloakledninger til at skabe nye, tætte rør indeni de eksisterende.
Vi har stor erfaring med strømpeforing, og vores professionelle team er oplært i metoden, så de leverer et tilfredsstillende resultat hver gang.
Vi ved, hvor frustrerende det kan være, når kloaksystemet ikke fungerer, som det skal. Derfor står vi klar til at hjælpe dig, hvis du har problemer med din kloak. Du er altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål eller for at få et uforpligtende tilbud.
Kontakt din kloakmester for et uforpligtende tilbud
Kunne du tænke dig at modtage et uforpligtende tilbud fra vores kloakfirma? Så er du velkommen til at kontakte vores kloakmester allerede i dag. Vi står klar til at løse mange forskellige opgaver.