Professionel kloakservice​

​Hos kloakfirmaet JAC Kloakteknik A/S tilbyder vi et bredt udvalg af kloakservices, så vi med sikkerhed kan

varetage og løse dit kloakproblem. Vi er specialister i kloakrenovering, og vi sætter en dyd i at

udføre kloakarbejde i høj kvalitet. Fra vores base i Holbæk nær Svinninge kører vi ud til kunder på hele Sjælland.

Her på siden kan du læse mere om de forskellige typer af kloakservices, vi udfører.

Kloakrenovering med strømpeforing

​Når vi laver kloakrenovering med strømpeforing, renoverer vi kloakrørene med en særlig

opgravningsfri teknik. Ved en strømpeforing skaber vi et nyt rør indeni det eksisterende rør ved

hjælp af en filtstrømpe. Strømpen imprægneres med et produkt, som vi hærder med LED lys. Når

strømpen er hærdet, danner den et nyt rør.

Med en strømpeforing kan vi renovere kloakken uden opgravning og nedbrydning. Det betyder, at

vi kan renovere kloakken hurtigt og effektivt - uden store gener for hverken dig eller dine naboer. I

forbindelse med strømpeforing kan vi nemlig ofte færdiggøre arbejdet på én dag, så du slipper for

besværet med at rykke badeværelset ud i bade- og toiletvogne.

​Læs mere om kloakrenovering med strømpeforing.

Strømpeforing af ventilation, skorsten og affaldsskakt

​Teknikken bag strømpeforing er mest udbredt i forbindelse med renovering af gamle kloakrør, men

vi har videreudviklet teknikken, så vi også kan bruge den, når vi renoverer lodrette ledninger i

bygninger såsom ventilationskanaler, skorsten og affaldsskakt.

Strømpeforingen sørger for at tætne ventilationskanalerne, så der opnås et bedre indeklima.

Samtidig får du en lavere elregning, da du slipper for unødigt energiforbrug, som utætte rør kan

medføre.

Når vi laver strømpeforing i skorstene eller affaldsskakte, tætner vi de gamle skorstene eller

affaldsskakter, så de omdannes til nye, tætte ventilationskanaler, der giver større udsugning.

Læs mere om strømpeforing af ventilation, skorsten og affaldsskakt.

Strømpeforing af brønde

​Hos JAC Kloakteknik A/S kan vi også lave strømpeforing i forbindelse med utætte kloakbrønde. Her

bruger vi samme teknik som ved strømpeforing af kloakledninger, så vi kan skabe en ny brønd inde

i den eksisterende brønd. Strømpeforingen er lavet af plastfiber, og selve strømpen bliver syet

individuelt til hver enkelt brønd, så foringen passer præcis til brøndens størrelse. Med en

strømpeforing får du en forstærket brønd, men slipper for besværet med at udskifte den.

Ældre betonbrønde har som regel en begrænset levetid på omkring 50 år, før de skal udskiftes,

men med en grundig renovering kan du forlænge brøndens levetid med op til 30 år.

Læs mere om strømpeforing af brønde.

Opgravning af brønde og sammenstyrtning af kloakledninger

​Sommetider kan skaderne på brønd og kloakledninger være så omfattende, at det ikke kan løses

med opgravningsfri arbejde. Normalt kan strømpeforing benyttes ved rørbrud, forstoppelser,

slitage eller rotter, men hvis man har ventet for længe, eller hvis der er tale om sammenstyrtning

af kloakledninger, er en strømpeforing ikke tilstrækkeligt. I den forbindelse skal de gamle rør graves

op, og der skal lægges nye.

Hos JAC Kloakteknik A/S sørger vi for at finde den bedste løsning til dig, hvis du skal have lavet et

mere omfattende kloakarbejde.

Læs mere om opgravning af brønde og sammenstyrtning af kloakledninger.

Rottespærre

Utætte kloakledninger kan hurtigt resultere i ubudne gæster i kloakken og i værste fald i hjemmet.

Det er derfor vigtigt, at du reagerer hurtigt, hvis du har mistanke om rotter i kloakken.

I forbindelse med rottebekæmpelse er det vigtigt, at hullede og slidte rør tætnes, så vi mindsker

rotternes transportveje. I samme forbindelse er det en god idé at få opsat rottespærre i kloakken.

En rottespærre består af to klapper, som typisk placeres i kloakstikledninger og

regnvandsledninger, der danner afløb fra bygninger ud til en hovedkloak. Rottespærren fungerer

ved, at klapperne kun kan åbnes én vej. På den måde kan vandet komme ud, imens der spærres for

rotterne, så de ikke kan komme ind.​

Læs mere om rottespærre.

Afpropninger af døde kloakledninger

​Ubenyttede ledninger er rotternes bedste ven. Her kan de trygt bygge deres reder, og de har let

adgang til kloakledninger, hvor maden hele tiden flyder forbi dem. Kort fortalt: Et drømmescenarie

for rotterne.

Men det bliver lynhurtigt til et mareridt for dig. Derfor er det vigtigt, at kloakledninger afproppes

forsvarligt, når de tages ud af brug, så der ikke senere opstår rottegener.

Vi afpropper ubenyttede ledningssystemer så tæt ved den benyttede del som muligt. Vi benytter

en rørprop, som vi monterer og dermed lukker den døde ledning med.

En afpropning er en god løsning, når du gerne vil have lukket for kloakledninger uden at skulle have

foretaget en stor opgravning. Vi kan nemlig ved hjælp af specialudstyr indsætte proppen gennem

kloakken, så du slipper for et omfattende gravearbejde.

Læs mere om afpropninger af døde kloakledninger.

TV-inspektion

​Problemer i kloakken kan skyldes mange forskellige ting, og det kan være svært at sige præcis, hvad

der er skyld i, at du fx oplever lugtgener, fugtskader eller tilbagevendende problemer med

skimmelsvamp. I den forbindelse laver vi ofte en TV-inspektion, så vi kan undersøge kloakken

grundigt, selvom vi ikke kan komme til fysisk. TV-inspektionen udføres med et kamera, så vi kan

kigge hele vejen rundt uden at overse noget. Det er en af de mest effektive metoder til at

undersøge kloaksystemet og definere problemet.

Typiske opgaver for tv-inspektion:

  • Kloakkens tilstand
  • Mistanke om rotter
  • Tilstoppelse
  • Oversvømmelse
  • Fugt i bygningen
  • Tilstandstjek i forbindelse med hushandel.

Når vi laver en TV-inspektion, optager vi både film og tager billeder. Vi rapporterer fejl undervejs,

så vi efterfølgende kan reparere ud fra rapporten.

Læs mere om TV-inspektion.

Spuling af kloak

​Vedligeholdelse af kloakken er vigtigt, hvis du vil have et velfungerende kloaksystem og undgå

uforudsete udgifter i fremtiden. Hvis du fx oplever et tilstoppet toilet eller håndvask, eller hvis det

begynder at lugte fra kloakken, kan det være et tegn på, at din kloak trænger til at blive renset med

en grundig spuling.

Det er helt normalt, at der med tiden ophober sig skidt i kloakken. Derfor kan det være en god idé

at få den spulet, så der ikke bliver ved med at opstå problemer, som i sidste ende kan komme til at

koste dig dyrt.

Læs mere om spuling af kloak.

Slamsugning

​Det kan i mange tilfælde være nødvendigt at få foretaget en slamsugning. En slamsugning foregår ved, at kloakken bliver renset med rent vand, som dermed frigøre det fedt, snavs, grus og slam der sidder i kloakken. Herefter kan slammet blive suget tilbage, og vil efterlade kloakken i ren og u-tilstoppet tilstand.

Der kan være flere grunde til at få foretaget en slamsugning, dette er bl.a.

  • Lugtgener fra vask, toilet eller andre afløb

  • Tilstoppet vask og/eller badekar

  • Ophobning af vand i badet

Læs mere om Slamsugning her.

​​

Specialister i kloakservice

​Hos JAC Kloakteknik A/S har vi specialiseret os i forskellige typer af kloakservices, som giver den

bedste løsning til dig og din kloak. Vores professionelle team er oplært i de forskellige services, så

du trygt kan overlade din kloak til os.

Vi står altid klar til at hjælpe dig med din kloakrenovering, og vi garanterer en attraktiv pris. Du er

velkommen til at kontakte os for et uforpligtende tilbud på din opgave.

Få et uforpligtende tilbud

Udfyld formularen herunder med en kort beskrivelse af din opgave. Vi vender tilbage med et godt tilbud inden for 48 timer.

 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Specialist i kloakrenovering

​Vi har specialiseret os i opgravningsfri kloakrenovering og udfører også almindelig kloakservice samt TV-inspektion af kloak. 

Derudover har vi også en entreprenør-afdeling, som laver alt inden for jord, beton & kloak.

Kontakt

Telefon:
21 84 96 96

E-mail:
info@jacas.dk

facebook-hvid

JAC Kloakteknik A/S

CVR: 38107305